Aflyst

Det her kan du lave i stedet, hvis turen til Californien er udskudt

123

Der er få ting, som kan hamle op med Californien. Det kan man ikke rigtig argumentere imod, og derfor er det da også superærgerligt, hvis din tur er blevet udskudt på ubestemt tid. Men når først du er kommet dig over skuffelsen, rejser et nyt spørgsmål sig: hvad skal du så lave i stedet? Heldigvis er der mange gode alternativer, så selv hvis sommerplanerne er ændrede, kan du stadig bruge tiden konstruktivt. Her får du tre forslag til alternative beskæftigelser, hvis din tur til Californien er udskudt.

Indretning

Opdater din indretning derhjemme

Det er sådan noget, vi ofte går og udsætter, men når vi først får det gjort, er det bare megafedt. Hvis dit hjem trænger til en opdatering, så brug tiden på at forny din stil og få sat tingene i stand. Det behøver ikke være sådan, at du river det hele ned, men du kan med fordel få styr på nogle nye og smarte løsninger, som du har gået og ønsket dig.

For eksempel kan det være, at du er træt af din nuværende belysning i stuen og trænger til noget nyt. Så er det bare om at komme i gang med nogle kreativt lampeløsninger. Du kan måske endda prøve at lave dem selv!

Det kan også være, du længe har drømt om et flot reolsystem. Brug opbevaringskasser stablet på hinanden for et flot og anderledes resultat. På den måde kan du nemt og billigt få et nyt, spændende udtryk, som passer lige til din stil.

Tag på ferie et andet sted

Bare fordi du ikke kan komme til Californien, betyder det jo ikke, at du ikke kan komme til andre lande. I Europa er der masser af skønne lande, som bare venter på, at du kommer på besøg. Hvis du har ferie lige om lidt, men endnu ikke har booket en rejse, så frygt ej. Du kan sagtens finde gode tilbud tæt på afrejsedatoen, så længe du lige kigger dig lidt omkring. 

Der er mange hjemmesider, hvor du kan finde rejser til billige penge. Besøg for eksempel https://feriespotter.dk. Det er nemt og hurtigt, og så kan du jo glæde dig til du skal afsted, selvom du ikke helt kommer så langt væk, som du havde planlagt. Nogle gange kan det faktisk også være forfriskende at opleve, at der også findes fantastiske destinationer tæt på og ikke kun på den anden side af Atlanten. 

Roadtrip

Besøg bekendte rundt omkring i landet

Mange af os har en masse venner, som er spredte i hele landet. Det kunne eksempelvis være barndomsvenner, kammerater fra studiet eller måske fjern familie, som du ikke har set i hundrede år. I stedet for at rejse til udlandet kan du tage en tur rundt og besøge alle dem, du ikke normalt får set.

Du skal selvfølgelig lige tjekke med dine venner på forhånd, hvornår de har tid. Det kan være lidt af et puslespil, hvis de allerede har planer. Dog kan du altid tage et par overnatninger på et vandrehjem undervejs, og så går det hele nok op i sidste ende. Det er samtidig en god måde at se lidt mere af landet på, så du får både en spændende tur og mulighed for at se venner, du savner i hverdagen.