Den fantastisk amerikanske delstat Californien byder på rigtig mange skønne oplevelser – både inde i de spændende byer, men også ude i den fantastisk, smukke natur, som staten er så rig på. Dog byder Californien også på ægte magi; det er nemlig også her, at du har en af mulighederne for at besøge Disneyland.
Disneyland Californien ligger i byen Anaheim, som kun ligger 45 kilometer sydøst for Los Angeles. Denne Disneyland er den eneste park, som blev bygget under supervision af Walt Disney ham selv, hvormed der altså er en chance for at opleve Walts helt egen vision for, hvordan dette magiske kongerige skulle udformes.
Sjov for både voksne og børn
Selvom Disneys magiske univers hovedsageligt trakterer til det yngre publikum, så er der efterhånden en del voksne mennesker, som selv er vokset op til klassiske film såsom Løvernes Konge, Askepot, Den Lille Havfrue osv. Netop denne grund gør, at Disneyland ikke kun er et sted, som er værd at besøge, hvis man har børn.
Parken kan nemlig nydes af folk i alle aldre, så længe man bare har en forkærlighed for Disney. Der er masser af forlystelser, hvor nogle er designet til de mindste i familien, imens andre er henvendt til det voksne publikum.
Dette er helt efter Walt Disneys ånd, da alle dermed har muligheden for at fordybe sig i det magiske univers på trods af alder.
Hvad kan man opleve i Disneyland Californien?
Udover muligheden for at møde ens yndlings karakterer fra Disney-universet, så er Disneyland kendt for dens mange sjove forlystelser. I Disneyland Californien kan du f.eks. blive skræmt i The Haunted Mansion, prøve at finde Nemo med en undervandsbåd, lege i Chip og Chaps træhus og mange andre spændende ting.
Når så sulten melder sig, så kan du gå på oplevelse i alle i de lækkerier, som parken har at byde på. Hvis man vil holde sig til temaet, så kan man finde en masse snacks i madboderne, som f.eks. er udformet som Mickey Mouse, eller som på andre måder har fået strøet lidt magi udover sig.
Det er dog også muligt at besøge en af parkens to interessante restauranter, hvormed man også kan få hvilet fødderne lidt, imens med sidder ned og spiser et godt måltid mad. Her kan du besøge enten Blue Bayou Restaurant eller Maurice’s Treats. På den sidstnævnte har du endda muligheden for at smage ”The Grey Stuff”, som nævnes i filmen Skønheden og Udyret, hvori Maurice netop er en karakter.
Fortsæt oplevelsen på Disneyland Hotel
Disneyland Californien er så stor en park, som byder på så mange forskellige former for underholdning, at man langt fra kan opleve alt magien på én enkelt dag. Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis man besøger parken som turist; man kan nemlig fortsætte oplevelsen ved at overnatte på Disneyland Hotel.
Dette hotel ligger i gåafstand til parken, hvormed man altså nemt kan gå til hotellet efter en lang og oplevelsesrig dag i parken. Dermed kan I få en god nats søvn, inden I næste morgen kan gå tilbage til parken og fortsætte lige netop der, hvor I slap dagen forinden.