Vigtigheden af sygeforsikring som udenlandsdansker

123

Vi er både heldige og enormt privilegerede i Danmark. Vi har et sundheds- og velfærdssystem, der tager hånd om os, og vi skal aldrig forholde os til, om vi har råd til at gå til lægen – vi skal ikke selv betale for lægebesøg og hospitalsindlæggelser.

Ikke samme velfærdssystem verden over

Forsikringssystemerne – både de private og de offentlige – er forskellige fra land til land. Hvis du overvejer at flytte til udlandet, så er det altså en god idé at rådføre dig med en forsikringsmægler, der har specialiseret sig i udenlandske sygeforsikringer.

Du skal vide, hvad du får gennem dine skattebetalinger, og hvad du har brug for af private forsikringer for at være dækket ind i tilfælde af sygdom og ulykke – og denne balance varierer i de individuelle lande.

En privat sygeforsikring i Spanien indeholder for eksempel ikke det samme som den i Californien, og det er en ganske vigtigt, at vi sikrer os i henhold til den politik, vi bor, arbejder og lever under, når vi flytter fra Danmark.

Sygeforsikring og sundhedssektoren

En privat sygeforsikring kan være mange ting – denne kan skræddersyes så den passer den enkeltes behov. Og gældende for alle private sygesikringer er, at det er en investering i tryghed og i ro.

Vi ved aldrig, hvornår vi får brug for en læge. Vi bliver syge, og nogle gange er det alvorligt. Det samme gælder hospitalsindlæggelser og behandlinger. At have en privat sygesikring der dækker dine medicinske udgifter, er både fornuftigt og – for mange – nødvendigt.

Når vi tager på ferie, så er vi fortsat dækket af den danske sygeforsikring, men den dag vi flytter vores folkeregisteradresse til et andet land, der er vi ikke mere. Dette har vist sig at være en sandhed, der overrasker mange – vi er ikke vant til at skulle tænke på udgifter til sundhedssektoren.

Fordi vi er så uvante på området, er det en god idé at kontakte en dansk forsikringsmægler i udlandet. Forsikringsmarkedet er svært at gennemskue i forvejen, og at sproget og systemet er et andet, end vi kender, gør det ikke nemmere. Heldigvis findes der folk, der ved alt om dette emne.